Hvordan vi arbejder med klinisk hypnose og hypnoterapi

Hvad er klinisk hypnose og hypnoterapi?

Klinisk hypnose er en metode, hvor du via fokuseret opmærksomhed på en nænsom måde kan opleve psykiske forandringer. Du kan opnå gode resultater i forhold til fastlåste symptomer, som kan være vanskelige at løse op for gennem samtale alene. I hypnose fokuserer man på læring. Man bygger bro mellem ressourcer og problemområder, man tager udgangspunkt i nuet, og man går tilbage og ser på problemer og traumer fra et sikkert sted. Man følger en idé, en retning, et mål sammen med klienten. Man sår et frø for fremtiden. Dvs. nutiden bliver ikke kun forankret i fortiden, men også i fremtiden.

Mange har stiftet bekendtskab med hypnose fra shows, hvor en hypnotisør får­ forsøgs­personer, som er specielt hypnotiserbare, til at foretage sig skøre ting på en scene. Med afsæt i sådanne aktiviteter­­ har hypno­sen været forbun­det med mystik, underhold­ning og tvivlsom etik. Men inden for psykolog- og lægefaglige kredse har hypnosen været respekteret som en seriøs klinisk behandlings­metode i over 100 år. Klinisk hypnose er evidensbaseret, empirisk forskning har vist gode behandlingsresultater f.eks. i forhold til angst, depression, smerter og vægtproblemer.

Hvad er hypnose?

Hypnose dækker over en række teknik­ker, som kan fremkalde­ ændrede bevidsthedstil­stande og anvende dem terapeutisk. Hypnoterapi dækker over klinisk anvendel­se af hypnose, dvs. at lave terapi under hypnotisk tilstand. Hypnoterapi giver stor mulighed for at skræddersy den psykologi­ske interven­tion til den enkelte person og dennes specifik­ke problem.­­­­­­­­­­­­

Den hypnotiske tilstand er en fokuseret opmærksomhed på det, der foregår i ens eget indre. Du lukker øjnene, kigger indad, og mærker dine egne reaktioner og signaler. Når du glider ind i tilstan­den, kommer du ned i lag, hvor du bedre kan mærke dine følelser og kropslige reaktioner. Du kan genopleve situationer, du ellers ikke er bevidst om, og du kan bearbejde svære oplevelser i en afslappet og tryg situation. Tilstanden kan sammen­lignes med anden form for fordybelse, som du kender, når du f.eks. læser en god bog og bliver fuldstændig optaget af den. Det er altså et almindeligt fænomen, som vi kan træne og blive bedre til at fremkalde, når vi ønsker det. Flere beskriver det som ”mental massage”.

Information om hypnose

Mange spørger, inden de skal prøve hypnose første gang, om de vil være “helt væk”. Men det vil ikke være tilfældet. I behandlings øjemed er vi interes­seret i at få større kontakt til det, der ligger under den normale bevidsthed, at indlæringsevnen øges, og at du bagefter kan huske det, der skete. De fleste oplever at de kan følge med undervejs, og at de kommer længere væk, når de har prøvet hypnose flere gange. ­­­­­­­Via hypnotiske teknikker kan du få en fornem­melse af, at det er dig selv, der styrer og kontrollerer, så der sker en positiv ændring. Du vil med andre ord opleve at få mere kontrol over dig selv. De fleste kan lære at gå ind i en hypnotisk tilstand, og oplever det som en meget behagelig og afslappende tilstand at være i.

Det er vores erfaring, at der kan være sympto­mer, følelses­mæssige og kropslige fornem­melser, som er fastlåste og vanskelige at ændre, selv om klienten via psykoterapi opnår øget indsigt og bliver bedre til at ændre sin måde at tænke på. Vi er rigtig meget i vores hoved og i vores ord, men hvis vi skal nå dén del, der bærer vores problem, så er den ikke altid tilgænge­lig gennem vores intellekt. Derfor kan det være bedre at møde problemet på dét bevidsthedsni­veau, hvor det ligger – følelses­mæssigt og/eller kropsligt – og det kan gøres ved hjælp af hypnose.

Empirisk forskning dokumenterer effekten af hypnoterapi, og resultaterne viser, at inddragelse af hypnose i psykoterapi forbedrer behandlingsudbyttet i f.t. behandling med f.eks. kognitiv terapi. Her finder ud udvalgte meta-analyser:

Kildeliste

  1. Thompson, T., et al., The effectiveness of hypnosis for pain relief: A systematic review and meta- analysis of 85 controlled experimental trials. Neurosci Biobehav Rev, 2019. 99: p. 298-310.
  2. Provencal, S.C., et al., Hypnosis for burn wound care pain and anxiety: A systematic review and meta-analysis. Burns, 2018.
  3. Landry, M., M. Lifshitz, and A. Raz, Brain correlates of hypnosis: A systematic review and meta- analytic exploration. Neurosci Biobehav Rev, 2017. 81(Pt A): p. 75-98.
  4. Rotaru, T.S. and A. Rusu, A Meta-Analysis for the Efficacy of Hypnotherapy in Alleviating PTSD Symptoms. Int J Clin Exp Hypn, 2016. 64(1): p. 116-36.
  5. Schaefert, R., et al., Efficacy, tolerability, and safety of hypnosis in adult irritable bowel syndrome: systematic review and meta-analysis. Psychosom.Med, 2014. 76(5): p. 389-398.
  6. Schnur, J.B., et al., Hypnosis to Manage Distress Related to Medical Procedures: A Meta-Analysis. Contemp Hypn, 2008. 25(3-4): p. 114-128.
  7. Kirsch, I., G. Montgomery, and G. Sapirstein, Hypnosis as an adjunct to cognitive-behavioral psychotherapy: a meta- analysis [see comments]. J Consult Clin Psychol, 1995. 63(2): p. 214-220.
  8. Shih, M., Y.H. Yang, and M. Koo, A meta-analysis of hypnosis in the treatment of depressive symptoms: a brief communication. Int J Clin Exp Hypn, 2009. 57(4): p. 431-42.