Tid & sted: Hypnoterapi kurserne foregår i Psykologhuset Sdr. Palæ, Sønder Allé 10, Aarhus C. 1. kursusdag/lørdag er kl. 09.30-17.00 og 2. kursusdag/søndag er kl. 08.30-16.00.
Prisen for et 2 dages weekendkursus er 4500 kr. Ved samlet tilmelding til min. 3 kurser gives 500 kr. i rabat pr. kursus. Pris for 3 kurser er 12000 kr., eller alle 4: 16000 kr.
Min. antal deltagere er 8. Max. antal deltagere på kurserne er 15.
Tilmelding sker pr mail til kaervang@pc.dk. Du er sikret en plads på kurset, når du har betalt. Tilmelding til et kursus er bindende, når indbetalingen har fundet sted.
Afbudsregler: Et evt. afbud til et kursus skal ske senest 1 måned før det pågældende kursus. Ved senere afbud skal der – uanset årsagen – betales fuld kursuspris, med mindre jeg har en kursist på venteliste, som kan træde til. Har man indbetalt kursusgebyr og framelder rettidigt, er det muligt at få det fulde kursusbeløb tilbagebetalt (dog fraregnet et administrationsgebyr på 300 kr.), hvis der er 8 tilbageværende kursister, således at kurset/kurserne stadig kan gennemføres. Man kan ikke selv overdrage sin kursusplads til en anden deltager, uden forudgående aftale med underviser.
Kurserne er godkendt til psykologernes specialistuddannelser inden for voksenområdet. Kursusholder har registreret kurserne i DP’s specialistuddannelsessystem, og de er godkendt til alle specialistuddannelser i voksen retning samt til Systematisk Efteruddannelse for sygesikringspsykologer:
Modul 1 (grundkursus) er godkendt 12 timer under Specialiseringsmoduler, op til grænse på 24 timer i Sundhedspsykologi, Psykoterapi og Psykotraumatologi, samt øvrige tværgående modul indtil grænsen på 24 timer.
Systematisk Efteruddannelse: Behandling (kat. 10 og 11).
Modul 2 (ego state kursus) er godkendt 12 under Specialiseringsmoduler, op til grænse på 24 timer i Sundhedspsykologi, Psykoterapi og Psykotraumatologi, øvrige tværgående modul indtil grænsen på 24 timer.
Systematisk Efteruddannelse: Behandling (kat. 1,2 og 9).
Modul 3 er godkendt 12 timer: Specialiseringsmoduler i Psykoterapi og Psykopatologi, kognitiv grundlagsteori, samt øvrige specialistuddannelser i voksen retning: tværgående modul. Systematisk Efteruddannelse for sygesikringspsykologer: Behandling (kat. 10 og 11).
Modul 4 er godkendt 12 timer: Specialiseringsmoduler, op til grænse på 24 timer i Sundhedspsykologi, Psykoterapi og Psykotraumatologi, øvrige tværgående modul indtil grænsen på 24 timer
Systematisk Efteruddannelse: Behandling (kat. 1,2 og 9).
Krav til deltagerforudsætninger for kurser, der godkendes til psykologers specialistuddannelser: Mindst 75 % udgøres af psykologer, læger samt anden relevant akademisk faggruppe, og max. 25 % udgøres af andre faggrupper (som f.eks. sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, psykologpraktikanter, mv.). Andre akademikere end psykologer skal have en relevant uddannelse i forhold til de specialistuddannelser, som er kursets målgruppe. Alle deltagere, der optages på kurserne skal have en specialiseret uddannelse i og erfaring med psykoterapi. Deltagersammensætningen ved kurserne lever op til DP’s regler. Giv besked om igangværende specialistuddannelse i forbindelse med din tilmelding.